Digitale Signaler 13 – Sociale Signaler

Denne gang bliver det altsammen meget socialt – det handler om sociale medier.

DSCF5743 (1)En af kerneområderne for Semiosis Formidling er sociale medier – og i denne udgave af Digitale Signaler er det også det primære emne. Det bliver ikke sidste gang jeg taler om det, men denne gang dedikerer jeg hele showet til emnet.

Vi starter med Twitter. Her er der kommet nogle ændringer til måden Twitter viser tweets på – nemlig at man eksperimenterer med, at ændre favoritter til retweets. Efter min mening, og mange andres, en elendig ide. Hvis jeg ønsker at dele noget med mine followers på Twitter så trykker jeg “retweet”, hvis jeg ønsker at give en virtuel high-five eller bare gemme noget så trykker jeg “favorit”. Det er ikke det samme – og Twitter burde holde sig for god til at ændre på det.

Og mere om Twitter. For nu bliver det endnu mere interessant at have en verified konto – altså at Twitter har brugt energi på at være helt sikker på, at du er den du giver dig ud for at være. Det er bestemt ikke noget som alle kan opnå. Det er forbeholdt kendte af forskellig art. Men nu gør de det muligt for folk med disse verificerede konti kun at se svar fra andre verificerede konti. Er dette et forsøg på at gøre det hele mere elitært? At sørge for at kendte interagerer med kendte? Eller er det første skridt til at modgå den tendens til trolling som er på Twitter?

Videre til næste medie – Instagram. Her er der kommet en lille smart tjeneste der hedder Picdeck – der forsøger at gøre noget af det samme som Tweetdeck gør for Twitter. Desværre stadig uden mulighed for at poste fra browseren, og uden mulighed for at have mere end en konto. Det måtte gerne ændre sig, hvis det er noget vi skal bruge til markedsføring. Ikke fordi jeg tror ret meget på markedsføring på Instagram, men det er en helt anden historie (som jeg også taler om i udsendelsen).

Til Google+ har Google udgivet Google+ Partner Playbook, og den er god. En hel manual til dig som gerne vil bruge Google+, men som synes det hele er lidt indviklet. Gid andre sociale medier ville gøre det …

F.eks. kunne det være rart hvis Facebook gjorde det. Men de gør så meget andet. De ændrer faktisk hele tiden dit feed alt efter hvad du “liker”. Det fandt Mat Honan fra Wired ud af da han synes godt om alt på Facebook i to dage. Det er ikke nogen god ide. Det kan derimod være en god ide helt bevidst at kuratere dit feed. Sørg for at trykke “synes godt om” på det som er godt, og sørg for at skjule det som er skidt. Så kan Facebook blive næsten udholdeligt. Og Facebook ved godt, at det ikke er en optimal oplevelse vi har i dag. At der er alt for meget clickbait, og det vil de gerne gøre noget ved. Det betyder at, igen, kommer godt indhold til at være i centrum. Og potentielt, for alle os der markedsfører, at links er bedre end rene billeder. Værd at vide. Og rart at de afslører lidt af, hvad det er de gør ved algoritmen.

Hvis du har spørgsmål, forslag og kommentarer til udsendelsen så kontakt mig. Find mig her på siden, på Twitter, på Google+ eller på LinkedIN.

[gp-comments]

Ham der er den i Semiosis Formidling. Underviser, indholdsudvikler, nørd, surdejsbager, kommunikationsgøgler, provinsboer, eksilkøbenhavner, uegnet til militærtjeneste og venstresnoet.