Digitale Signaler 26 – Øjeblikkelige beskeder fra Alphabet

digitalesignaler26Episode 26 af Digitale Signaler er en blandet landhandel. I de store nyheder handler det om Googles navneskift / organisationsændring til Alphabet. Det er i virkeligheden en nyhed som er ligegyldig for de fleste – men som er grundlæggende interessant for alle der interesserer sig for forretningsudvikling. For der ligger nogle visioner bag som godt kan vise sig at gøre en forskel. Men altså – os der bruger Gmail, Hangouts, Youtube, Android og Chrome kommer nok ikke til at mærke den store ændring.

Jeg følger også op på min undersøgelse af CRM-systemer. For der mangler systemer som passer til de helt små virksomheder, der kun har 1 eller 2 sælgere – men som stadig kan have brug for systemer til at håndtere kunderne professionelt. Det system jeg fandt frem til var Insightly, som har en virkelig god freemium-model med 2 brugere og 2500 indførsler for 0 kr. Så er man godt igang. Værd at se på (de har også gode apps til både IOS og Android).

Og så handler det om messenger-systemer, for det er pludselig et område som rigtig mange satser på. Twitter har åbnet op for 10.000 tegn i en direkte besked, Google har lavet en særlig webside til Hangouts (hangouts.google.com), Microsoft har erstattet Lync med Skype for Business og lavet et webinterface (web.skype.com), Facebook pusher FB Messenger på alle måder de kan. Kun Apple hænger fast i ikke at være på tværs af platforme. Men skal vi virkelig være på alle de tjenester for at folk kan komme i kontakt med os? Hør mit svar i podcasten – og skriv endelig dit i kommentarerne herunder.

Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/udkantsadam), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/udkantsadam/) og som Udkantsadam på Snapchat.

[gp-comments]

Ham der er den i Semiosis Formidling. Underviser, indholdsudvikler, nørd, surdejsbager, kommunikationsgøgler, provinsboer, eksilkøbenhavner, uegnet til militærtjeneste og venstresnoet.