Digitale Signaler 37 – Video, billeder og læring

Det er blevet september, men det lader ikke til at påvirke vejret. Så sommerstemningen fortsætter også her i Digitale Signaler. Der er en bred vifte af historier at hive fat i denne gang. Så i denne omgang taler jeg blandt andet om Facebook Live og Venstres brug af det, om video i Facebook Messenger, om Google Duo, om Google+, om Instagram og support for RAW-filer på IOS. Og så dykker jeg ned i læringsbegreber. Fordi jeg har arbejdet med elæring siden 2002, og selvom der er sket meget – så er der på den anden side ikke sket noget som helst. eLæring mangler stadig sit store folkelige gennembrud. Det er ikke blevet “the new normal” selvom alle har en skærm i nærheden af sig 24 timer i døgnet. Og en af grundene er, efter min mening, at vi har svært ved at spore læringen vi opnår. At den ikke bliver registreret og ikke anerkendt på lige fod med læring opnået i det analoge rum. Men det skal vi gøre noget ved …

Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/adambindslev), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/adambindslev/) og som Adambindslev på Snapchat.