Hvordan får vi det decentrale og åbne internet tilbage?

Hvis du læser denne her artikel er der stor sandsynlighed for, at du har klikke på et link på enten Facebook, Twitter eller LinkedIn. Og det er et problem. Ikke for dig personligt, men for internettet.

Det kan virke som absurd længe siden i dag, men dengang vi startede med at lave hjemmesider var der ikke nogen sociale medier. Der kom de besøgende (som ikke var så mange) fordi de havde bookmarket siden i deres browser, og derfor gik ind og læste på den med jævne mellemrum. Det var 100% decentralt, hvor vi hostede vores side på egen server.

Så kom blogrevolutionen, og her var det stadig decentralt, men vi begyndte at tænke i netværk. Vi linkede til hinandens blogs, lavede “blogrolls” og andre tiltag for at hjælpe læsere til at opdage andre interessante blogs. Men i sidste ende skulle vi stadig have folk til at bookmarke siden i browseren.

Så kom de sociale medier … og pludselig er vi som indholdsproducenter afhængige af andres algoritmer.

Nej Facebook, du må sgu ikke få mit indhold!

Det er en gigantisk interessekonflikt som sker hver eneste dag. Som skribent har jeg interesse i, at få en masse læsere til at komme over på Digitale Signaler, læse mine artikler, se mine videoer og lytte til mine podcasts. Som kommerciel platform har Facebook interesse i at fastholde mine læsere på deres platform, og få dem til at klikke på annoncer som giver Mark Zuckerberg flere penge til at overtage verdensherredømmet. Så når jeg udgiver en artikel og linker til dem fra Facebook så har vi at gøre med modstridende interesser. Men samtidig også et bizart afhængighedsforhold.

Jeg kunne godt vælge ikke at linke til mine ting på Facebook, Twitter og LinkedIn. Det vil bare, som det fremgår af statistikken herunder, have rimelig katastrofalt resultat for mine læsertal.

Ud af næsten 700 besøgende kommer 1 fra en søgemaskine! EN! Så jeg er faktisk dybt afhængig af Facebook og Twitter for at få læsere, seere og lyttere.

Det er et temmelig stort dilemma, som ikke ser ud til at blive mindre i årene frem. Det store problem er, at min relation til Facebook og Twitter ikke er ligeværdig. Jeg har mere brug for dem end de har brug for mig. Og som vi ved fra andre af livets forhold så er den slags ikke sundt. For hvad sker der næste gang Facebook strammer skruen? Når jeg faktisk ikke kan få udbredt mine links overhovedet uden at lægge nogle penge? Så kan jeg vælge at betale eller skride. Det er så bare Facebook der beholder mine læsere.

Ureguleret kuration

Vi er jo selv ude om det. Vi har givet Facebook (og i mindre grad Twitter) den magt som de har fået. Jeg ved godt at jeg har nydt godt af deres gratis ydelser i mange år, og det derfor kan virke sært hult at skulle råbe vagt i gevær. Men det er helt ærligt et problem, at vi skal overgive det store smukke frie Internet vi engang havde til hemmelig algoritmer der kuraterer indholdet udfra kommercielle interesse. Vel og mærke ikke MINE kommercielle interesser – men deres.

Men så må vi jo kæmpe imod. Det første jeg har gjort er, at jeg insisterer på at udgive på egne platforme som primær kilde. At jeg altså ikke skriver artikler direkte på Facebook, men linker til dem FRA Facebook til min egen server. Det er ikke meget af et oprør, men det er en start. Og det er noget som polstrer mig til at stå imod, hvis vilkårene ændrer sig. For det her er MIN server. Med mit indhold. Her kan jeg gøre hvad jeg har lyst til – kun reguleret af dansk lovgivning.

Bevidst web-brug

Det næste vi kan gøre er at tage skridtet baglæns. At begynde på at bookmarke vores hjemmesider igen. At besøge hjemmesider for at se om der er kommet noget nyt fremfor at scrolle igennem uendelige mængder af ligegyldigheder på Facebook, Twitter eller LInkedIn for at se om der er et link til noget interessant.

Og så genopdage linket. Begynde at linke til andre menneskers indhold, lave blogrolls eller hvad der ellers skal til. Så vi kan genopdage det decentrale internet of yesteryears.

Så skriv lige i kommentarerne, hvis du kender til en blog eller website der er værd at holde øje med. Så starter vi et sted.

Ham der er den i Semiosis Formidling. Underviser, indholdsudvikler, nørd, surdejsbager, kommunikationsgøgler, provinsboer, eksilkøbenhavner, uegnet til militærtjeneste og venstresnoet.