Om Digitale Signaler

Digitale signaler er en blog og to podcasts om vores liv med teknologien – især (men ikke kun) med et fokus på vores arbejdsliv. Digitale Siganler er skabt af Adam Bindslev der til daglig er “ham som er den” i Semiosis Formidling.

Teknologien har de sidste 25 år fundamentalt ændret den måde vi lever på. Den har haft indflydelse på hvordan man leder virksomheder, hvordan vi strukturerer vores arbejde, hvordan vi forholder os til andre mennesker, hvordan vi markedsfører os og hvilke ydelser vi kan levere. Den har ændret måden vi lærer på, og måske endda ændret hvad uddannelse betyder. Den har ændret måden vi handler på.

I Digitale Signaler er det disse aspekter jeg forsøger at sætte fokus på. At se på de muligheder og udfordringer vi har med teknologien. Det er personlige reflektioner, nyheder om teknologi, anmeldelser og hands-on-erfaringer. Det er et subjektivt perspektiv på teknologien og dens indflydelse.

Emnerne i bloggen og podcasten er brede – fordi de afspejler mit liv med teknologien. Det er produktivitet og kreativitet. Det er markedsføring og kommunikation. Det er ledelse og iværksætteri. Det er læring og selvudvikling. Det handler om elæring, sociale medier, teknik, internetkultur og alt muligt andet.

De to podcasts er Digitale Signaler og Fotografiske Signaler. I Digitale Signaler er emnerne den digitale verden, vidensformidling, læring, markedsføring og ledelse. I Fotografiske Signaler er fokus på den visuelle kommunikation – lavet i samarbejde med fotografikurser.dk … Husk at abonnere på begge podcasts, hvis du vil have det hele med.

Følg mig her: